www.KristianBast.dk
Kom på kursus hos Kristian!
Lege med lys!
Grundkursus i hvordan dit udstyr virker. 3 timer om hvordan du udnytter det lys, der er i rummet, optimalt. Her lærer du at udnytte din ISO og din blænde/lukketid. Dette kursus er på begynderplan, men du går garanteret fra kursuet med inspiration til at lave smukke portrætter. Kristian Bast vil på hans specielle måde guide dig igennem dit nye spejlreflekskamera og dit objektiv. Kontakt din lokale fotohandler om kursus i netop din by.
Portrætter med forhåndenværende lys
En hel dag hvor vi er på location fotografering. Oftets kommer man ud for at skulle lave portrætbilleder ude i folks stuer, på en gammel kro, en landsbykirke med gule vinduer eller på et stort slot. Det sætter dit kendskab til dit udstyr på en prøve, men Kristian vil vise eksempler på triks og udstyr, der kan give dig smukke velbelyste billeder i næsten alle situationer, (max. 10 deltagere pr. hold). Varighed ca. 6-7 timer.
Bryllups/konfirmationsfotografering
Den STORE dag hvor intet må gå galt. Vores modeller på kursuet er et brudepar og en konfirmand. Vi vil bruge 4-5 timer på at gennemgå lyslægning, komposition, pli i forbindelse m. kirke og location, forgrund og baggrund. Vi vil gennemgå en hel brude/konfirmationsfotografering fra start til slut, og vi slutter dagen af med, hvordan vi afleverer det færdige resultat. Her bliver der givet tips og trix mht. album og print.
Modelfotografering portræt 1
En hel dag hvor vi arbejder med modeller, vi arbejder både med forhåndenværende lys, opblødning ved hjælp af reflektor samt brug af flash. Hele dagen (kl. 10-18) vil du få rig lejlighed til at bruge dit eget udstyr og få nogle gode fif samt billeder med hjem. Er du endnu ikke ejer af et spejlreflekskamera, kan du låne et. Efter 8 timers intens fotografering og instruktion er du i stand til at lave smukke velbelyste modelportrætter.
Modelfotografering 2 Babe/badetøj
Det mest populære kursus! 2 dage hvor du kommer til at arbejde med smukke modeller. Vi vil arbejde med de forskellige stilarter inden for modelfotografering! Vi vil så vidt muligt arbejde både ude og i studie samt på location, og du får rig mulighed for at teste forskellige lystyper. Vi vil komme ind på problematikken ved at blande flashlys med solens naturlige lys og vi kommer til at lave masser af skud, som du kender dem fra forsiden af forskellige magasiner og blade. Glæd dig til en weekend med masser af muligheder for at lave kreative billeder.
Modelfotografering nøgen/kunst
Det lyder frækt, men det er det slet ikke. Noget af det sværeste er at lave stilfulde nøgenbilleder. Det er få centimeter lyset rammer forkert på modellen, der afgør, om det er kunst eller katastrofe! Vi vil lære at skjule modellens "kedelige" sider og fremhæve de gode. Ofte skal et sådant billede bruges som morgengave eller bare kunst hjemme på væggen. Vi vil arbejde med 2 forskellige modeller, og vi arbejder udelukkende i studie (varighed 10-18 = 1 dag)